Et kursus som Social Media Manager/SoMe manager kan ruste iværksættere til at være meget bevidste om, hvordan de involverer og engagerer kunder online. Den rigtige branding af en virksomhed betyder rigtig meget og bør derfor ikke overlades til tilfældighederne. Det er eksempelvis en mulighed at hyre en dygtig studerende fra universitetet eller CBS, Handelshøjskolen, men nye selvstændige, der gerne selv vil have en finger på pulsen, finder mere information om Social Media Management kurser på uddannelsesguiden.
Vigtig branding
Branding og synlighed online er utrolig vigtigt nu om dage. Et firma kan have verdens bedste produkt eller ydelse og en fed hjemmeside, men hvis kunderne ikke ved at det findes, så kommer man ikke til at sælge meget. Et firmas hjemmeside skal helst være placeret i top 3 i Googles søgeresultatliste, ellers riskerer man, at kunderne går til den konkurrent, som har en bedre synlighed eller placering online. En god SoMe-strategi er derfor alfa omega.
Hvad laver en SoMe Manager?
Som So Me manager har man ansvaret for et firmas SoMe-aktiviteter. Det betyder, at man deler interessante opslag, billeder og videoer på Facebook og Instagram. På kurset som SoMe manager lærer man at oprette en firmaprofil på Facebook og Instagram. Man lærer også, hvordan man skaber værdi for kunderne og får den brugerinvolvering, man ønsker sig. Det er SoMe manageren, som beslutter hvor og også hvornår, forskellige typer af indhold skal lægges på firmahjemmesiden, og det smarte ved at arbejde i fx WordPress er, at man kan gøre det flere dage i forvejen.
Når man lægger en social media strategi, er det vigtigt, at denne strategi hjælper til med at nå virksomhedens strategiske mål og delmål. Man kan desuden med fordel udarbejde en persona på den ideelle kunde for at skabe interaktion på Facebook og Instagram. Det er vigtigt at holde øje med konkurrenterne, fordi det giver et godt indblik i, hvordan din egen strategi skal se ud, og hvilke fejltagelser, du helst skal undgå. Man skal udvælge kanaler med omhu og sørge for, at firmaet er synligt der, hvor kunderne er.
Teksthaj med tekniske færdigheder
Som tekstforfatter skal man både være en haj og have gode tekniske færdigheder. Det er supervigtigt, at man er god til at skrive indhold til de sociale medier. Hvis du har fået til opgave at skrive om Påske 2019, så kan du eksempelvis skrive inspirerende indhold om det velsmagende påskebord, om chokoladepåskeæg af høj kvalitet eller om, hvordan man kreerer sit eget smukke påskepynt til hjemmet. I løbet af kurset lærer man fx at annoncere på Facebook, man lærer at være til stede på LinkedIn i virksomheden, hvilket er godt for dens image. Man lærer også at måle resultaterne. Sidst men ikke mindst lærer man noget om shitstorms og krisestyring, så man er forberedt, hvis det bliver aktuelt. På kurserne bliver man undervist af inspirerende og dygtige undervisere, som gør en meget kompetent til at varetage jobbet som SoMe manager.