Mønsterbrydere

Den mest misrygtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får.

 

Et bedre match mellem potentiale og uddannelse er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan være et konkurrencedygtigt samfund, og for, at den enkelte dansker får et udviklende liv.

 

FBE arbejder på mange fronter for at sikre et bedre match mellem de danske virksomheders behov og uddannelserne.

 

I dette projekt har vi sat fokus på betydningen af de unges familiebaggrund. Det er et kendt faktum, at jo bedre forældrene er uddannede, jo større chancer har den unge selv for at få en uddannelse.

 

Vi har set på tværs af de enkelte uddannelsesniveauer. Alt for ofte fokuseres der på de lange videregående uddannelser, selv om de kun uddanner 16 pct. af de unge danskere.

 

Langt de fleste unge får deres erhvervskompetencer gennem en erhvervsuddannelse, en kort eller en mellemlang videregående uddannelse.

 

Der er udarbejdet en rapport ”Mønsterbrydere på uddannelsesområdet – bedre match mellem potentiale og uddannelse” med 23 konkrete forslag til forbedring af uddannelsessystemet.

 

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indspil fra en tænketank bestående af et inspirationsforum med succesfulde mønsterbrydere og en idégruppe med ressourcepersoner på uddannelsesområdet.  

 

I arbejdet med rapporten har vi derudover trukket på mange ressourcepersoner i ministerier, organisationer, på uddannelsesinstitutioner og i virksomhederne. Endelig har næsten 500 studerende på de erhvervsrettede uddannelser bidraget til rapporten ved at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

 

Du kan bestille eller downloade rapporten til højre.

 

Under projektorganisering kan du se, de personer der har indgået i tænketanken.

 

Endelig kan du dykke længere ned i resultaterne fra vores spørgeskemaundersøgelse blandt 486 studerende på de erhvervsrettede uddannelser her.