FBE har fået udarbejdet en fremskrivning af udbud af og efterspørgsel efter juridiske, økonomiske og merkantile uddannelser. Fremskrivningen er udarbejdet af analysefirmart TrendEduc.
Undersøgelsen viser, at virksomhederne efterspørger de mange merkantilt uddannede, der er uddannet de seneste år, samt at en fortsat stigning i udbuddet af merkantilt uddannede er nødvendigt for at dække det fremtidige behov i virksomhederne.
Undersøgelsen viser endvidere, at:
- Danmark kommer i 2030 til at mangle op mod 12.000 økonomer og merkantilt uddannede, med mindre der gøres en indsats for at få uddannet flere.
- Der vil komme et markant mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter universitetsøkonomer og ph.d.’ere på det erhvervsøkonomiske og økonomiske område. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil kun godt 60 pct. af efterspørgslen efter ph.d.’ere og økonomer være dækket i 2030.
- En stadig større andel af de unge vil vælge en fuldtidsuddannelse som fx HA eller markedsføringsøkonom frem for en deltidsuddannelse, som HD eller akademimerkonom. Andelen der opnår højeste kompetence gennem deltidsuddannelser, vil i de kommende år falde fra ca. 40 pct. af de videregående merkantilt uddannede i 2007 til ca. 30 pct. i 2030.
- Efterspørgslen efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede vil skifte, således at der vil blive behov for færre merkantilt erhvervsfagligt uddannede, mens der modsat vil blive behov for flere med en videregående uddannelse.
Hvordan sikre vi et bedre match mellem udbud og efterspørgelse?
FBE har sammen med Referencegruppen udarbejdet et række forslag, der kan sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede.
-
Mere arbejdskraft ved at flere opnår kompetencer gennem videre- og efteruddannelsessystemet
-
Højere taxameter til samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser kan give højere gennemførelsesprocent
-
Fordobling af antallet af ph.d.er på det erhvervsøkonomiske og økonomiske område kan afhjælpe mismatchet
-
Bedre introduktion til uddannelserne kan sikre, at gennemførelsesprocenten for unge med anden etnisk herkomst end dansk hæves, så den svarer til den for unge med dansk herkomst
-
Flere unge skal have en videregående uddannelse ved at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
-
Bedre viden om, hvad der får personer med en videregående uddannelse til at komme til eller til at blive i Danmark
Rapporter
Du kan læse om forslagene i FBEs sammenfatningsrapport ”MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER - UDDANNELSER, ARBEJDSMARKED OG FREMSKRIVNINGER - Sammenfatning og forslag til initiativer”. Den kan bestilles eller downloades fra hjemmesiden fra torsdag den 25. februar.
Vi er bekendt med, at fremskrivninger omkring udbud og efterspørgsel af uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel.
Vi har i vores rapporter valgt det grundscenarie at anlægge et forholdsvist konservativt estimat over såvel udbud som efterspørgsel og har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt.
Selve analysen ”MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER - UDDANNELSER, ARBEJDSMARKED OG FREMSKRIVNINGER – grundrapport ”. Den kan bestilles eller downloades fra hjemmesiden fra torsdag den 25. februar.
Referencegruppe
Projektets referencegruppe har bestået af:
-
Finn Kjerulff, CBS
-
Gitte Vedel, HK
-
Lene Daugaard, Dansk Erhverv
-
Ole Bech Lykkebo, DJØF
-
Povl Tiedemann, C3
-
Sarah Gade Hansen, DI
-
Steen Sørensen, Danske Erhvervsskoler