Alle taler om vækst. Uden vækst er en langvarig krise en realitet. Dét er alle enige om.
Alle er også enige om, at viden er en væsentlig ingrediens i opskriften på den eftertragtede vækst.
Derimod skorter det mere på visionerne for, hvordan fremtidens viden- og vækstsamfund skal se ud. Det skal der laves om på. Men hvilke visioner skal der egentlig til inden for forskning, uddannelse, innovation og videndeling for at skabe viden og bringe Danmark forrest i feltet?
På DEA og FBEs Årsdag vil vi tage et kig i krystalkuglen, drømme stort og indkredse konkrete veje fra viden til vækst. Det vil være en dag præget af debat omkring fremtidens vidensamfund. Så mød op, bidrag og bliv udfordret på visioner og holdninger.
Som afsæt for debatten præsenterer vi en ny undersøgelse ”Produktivitetsudvikling og videregående uddannelser”. For vi skal ikke bare drøfte holdninger og visioner - vi skal gøre det på et oplyst grundlag.
Vi ser frem til en visionær og inspirerende dag - og til at tage et skridt på vejen mod et mere vækstfyldt Danmark.
Program
Tilmelding
Tilmeld dig årsdagen på DEAs hjemmeside her
Tilmeldingsfrist
Frist for tilmelding er torsdag den 18. marts 2010.
Kontakt venligst FBEs sekretariat på telefon: +45 3342 6618 for yderligere information.