Dansk og engelsk ja, men kan du ikke et fremmedsprog?

 

Danmark har behov for, at flere borgere har bedre fremmedsproglige kompetencer. Det er en helt naturlig følge af et stadigt mere intensivt samspil på tværs af grænser i en globaliseret verden, men faktum er, at danskerne ikke bliver bedre til sprog i disse år. Vi bliver dårligere.

 

Samtidig har holdningen til fremmedsprog ændret sig de seneste år. Unge mennesker søger stort set kun ind på engelskstudierne. Og virksomhederne mener, at årsagen til deres kommunikationsproblemer med andre lande skal findes i, at de potentielle partnere i andre lande ikke er gode nok til engelsk snarere end, at det er vores sproglige kompetencer i tysk, fransk, russisk, kinesisk etc., som skal forbedres.

 

I Forbundet Kommunikation & Sprog og DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi) ønsker vi at sætte fokus på, at sproglige kompetencer er andet og mere end engelsk. Vi anerkender behovet for, at alle danskere skal være gode til dansk og engelsk, men får vi ikke en bredere sprogpalette, vil vi gå glip af forretningsmuligheder.

 

Derfor bør der være særlig fokus på de sprog, der tales i landene, der er Danmarks vigtigste handelspartnere. I EU drejer det sig f.eks. om Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland og Slovakiet. Uden for Europa er Danmarks vigtigste nuværende og kommende handelspartnere Tyrkiet, Asien, de arabisk talende lande samt ikke mindst BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).

 

Målet må være, at bedre sproglige og kulturelle kompetencer prioriteres højere i alle dele af uddannelsessystemet - både som selvstændigt fag og som integreret fagligt element. Dette mål er i øvrigt indeholdt i de sprogpolitiske mål i EU, den såkaldte Barcelona-målsætning, ifølge hvilken borgerne skal mestre deres modersmål + mindst to fremmedsprog. Skal vi leve op til denne målsætning, er der behov for, at den bliver tænkt ind i børns læring fra den tidlige barndom til og med efter- og videreuddannelsestilbudene til voksne borgere på arbejdsmarkedet. Om ikke fra vugge til grav, så fra børnehave til grav.

 

Hvorfor er flere fremmedsprog relevante?

Undersøgelser fra det britiske CILT (The National Centre for Languages) viser, at der i England er et voksende behov i virksomhederne for fremmedsprogskompetencer, altså behov for andet end engelsk. Undersøgelserne viser, at i de lande, hvor kunderne taler engelsk, sælger England mere, end de køber.  Men fra de lande, hvor kunderne ikke har engelsk som modersmål, importerer England mere. Hvis engelsk ikke er nok for britiske virksomheder, er det vel næppe nok for danske!

 

Taskforcens medlemmer kan bekræfte relevansen af at mestre flere fremmedsprog i erhvervsmæssige sammenhænge. Medlemmer har oplevet at være på messe i Sydamerika, hvor der ikke var tolkning til engelsk, og efter den første overraskelse må man som dansker jo erkende, at spansk er et verdenssprog på disse kanter. Denne erkendelse efterfølges straks af den næste: det er kun ved at kunne tale med vores kunder og forstå deres behov, at vi kan håbe på succes – og her taler alle kunderne altså ikke engelsk. Selv i vores europæiske nabolande er der mange potentielle kunder, der ikke behersker engelsk godt nok til at begive sig ud i forespørgsler, for slet ikke at tale om forhandlinger. Og selv i det engelsktalende Indien er der 18 officielle sprog og 52 dialekter, og med en stadigt voksende middelklasse, som taler disse sprog, er gode engelskkundskaber heller ikke altid nok til at komme ind på det indiske marked.

 

Således forudsætter Taskforcen, at Danmark og dansk erhvervsliv har:

• behov for mange flere personer med almene sprogkompetencer på flere sprog
• behov for mange flere personer med tværfaglige kompetencer, hvor et andet fag er kombineret med et forholdsvis indgående kendskab til sprog
• behov for nogle flere personer med dyb ekspertise inden for sprog og kultur

Konkrete anbefalinger

Taskforcen har følgende anbefalinger til en egentlig handlingsplan for opbygning af mere fremmedsproglig kompetence i det danske samfund. Handlingsplanen dækker børnehave, grundskole, gymnasium, videregående uddannelser, forskning, virksomheder og medier.

 

Børnehaveniveau

Vi må se i øjnene, at unge mennesker i dag ikke interesserer sig for at studere fremmedsprog – udover engelsk – og taksforcen har derfor været optaget af, hvorledes denne interesse kan stimuleres. Vi er overbevist om, at der er behov for en tidlig indsats, og mener derfor, at man bør introducere fremmedsprog allerede i børnehaven, hvor interessen vækkes under leg og ikke relateres til terpen, udenadslære etc. Det behøver ikke være ressourcekrævende. Man kunne for eksempel trække på forældre eller pædagoger, som selv kan et fremmedsprog, og få dem til at lære børnene en sang eller remse på alverdens sprog. Alle små børn er glade for rim, remser og sanglege. De er nysgerrige og elsker at efterligne. Samtidig viser forskning, at børn, der tidligt opmuntres til at prøve at udtrykke sig på et fremmed sprog, får lettere ved at lære fremmedsprog senere i livet, uanset hvilket sprog der er tale om[1].

 

Tosprogede danskere

Vi skal styrke sprogkompetencerne hos tosprogede unge. I dag er det reelt sådan, at en del tosprogede unge har, hvad man kan kalde en kaffe-sproglig kompetence på deres modersmål. Det vil sige, at de kan klare sig i dagligdagen på f.eks. urdu, men deres sproglige niveau kan ikke anvendes i arbejdssammenhænge. Der bør derfor tidligt i deres danske skolegang være tilbud om undervisning i det ikke-danske modersmål, således at man på sigt kan bruge det i arbejdssammenhænge. Et modersmål er et modersmål, og det er dét, der skal udvikles og professionaliseres som den nødvendige forudsætning for at andre sprog senere kan læres. I stedet for ’tosprogede’ med to halve sprog, opnår Danmark en ressource, hvor det fremmede sprog sidestilles med dansk, og Danmark drager nytte af de sprogkompetencer, som allerede findes i befolkningen. I dag skal kommunerne tilbyde gratis modersmålsundervisning min. 3 timer ugentligt til børn af vandrende arbejdstagere fra et EU-land, EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein), Grønland og Færøerne. Dette tilbud skal udvides til at gælde for børn af ikke-europæiske forældre.

 

Grundskolen

Det skal være muligt at læse tre fremmedsprog i grundskolen. Det betyder, at engelskundervisningen skal begynde allerede i 1. klasse – så børnenes umiddelbare glæde ved at lære engelsk, kunne smitte af på det andet fremmedsprog. Tysk eller fransk skal påbegyndes i 5. klasse, og så skal der være tilbud om undervisning i et 3. fremmedsprog fra 7. klasse.

 

Det er nødvendigt med faglig opgradering af fremmedsproglærerne i folkeskolen. Dette kunne f.eks. ske via tilbud om videreuddannelse i fremmedsprog på DPU, hvilket tidligere har været muligt. En folkeskolelærer med tysk, fransk eller engelsk kan således ikke videreudvikle sine kompetencer i et professionelt regi. I den forbindelse bør pædagogikken lægge op til, at børnene umiddelbart kan se, at sproget kan bruges til noget.

 

Gymnasiet

Taskforcen støtter anbefalinger (sendt til undervisningsminister Bertel Haarder d. 18. september 2008) fra Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, men vil særligt gøre opmærksom på de tre nedenstående anbefalinger fra Rådet:

 

Gymnasiereformen har medført en uintenderet svækkelse af sprogfagene.

Gymnasiernes overgang til statsligt selveje har betydet, at urentable studieretninger mange steder ikke længere oprettes. Det gælder ikke mindst for sproglige studieretninger, for selvom gymnasierne er forpligtede til at udbyde dem, bliver de ofte ikke oprettet grundet manglende søgning. Et tilsvarende problem vedrørende oprettelse af klassisksproglige studieretninger på STX er fra 2008 løst ved indførelse af et årligt grundbeløb til skoler, der opretter klassisksproglige studieretninger med et vist minimum for antallet af elever. Der anbefales derfor indførelse af et årligt grundbeløb til gymnasier, der opretter 3-sproglige studieretninger.

 

På HTX er der kun krav om ét obligatorisk fremmedsprog, nemlig engelsk på B-niveau. Det er muligt for eleverne at vælge endnu et fremmedsprog, men det er meget få, der gør det. Det er utilstrækkeligt, at HTX-eleverne kun møder ét fremmedsprog i løbet af deres uddannelse. Derfor bør HTX-bekendtgørelsen ændres således, at det udover engelsk gøres obligatorisk for eleverne at vælge enten fransk, tysk eller spansk på B-niveau.

 

Institutionerne forpligtes til at afsætte 50 timers uddannelsestid til internationale aktiviteter. På denne måde kan globaliseringsstrategiens hensigt om, at alle elever skal deltage i mindst ét internationalt projekt i deres studietid implementeres, og der vil skabes et incitament for alle lærere til at give deres fag en konkret international dimension.

 

Videregående uddannelser og forskning

Mange danske virksomheder ønsker medarbejdere, som har en dyb faglig viden inden for eksempelvis teknik, økonomi eller biologi, samtidig med at de er i stand til at agere på et marked uden for Danmark på et andet sprog end engelsk.

 

For at styrke de sproglige kompetencer bør der indlægges obligatoriske ”huller” på de videregående uddannelser til kompetenceudvikling inden for sprog og kultur. I forhold til mange af de lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med, har vi meget lange uddannelser med fokus på en enkelt faglighed, og der bør være mulighed for at finde plads til undervisning i kulturforståelse og sprog samtidig med, at der opretholdes et tilfredsstillende niveau inden for kernefagligheden.

 

De videregående uddannelsesinstitutioner skal selv blive bedre til at kombinere sprogfag med andre fag. Der er f.eks. gode eksempler på kombinationer af sprog, kultur og økonomi. Modstanden mod kombinationsuddannelser skal væk. I andre lande, både i og uden for EU, er der gode eksempler på sådanne uddannelser, uden at det sænker fagligheden. Og der er et behov for flere kombinationsuddannelser, f.eks. sprog- og kulturekspertise kombineret med tekniske fag eller jura. Udfordringen for de videregående uddannelsesinstitutioner er at etablere nye uddannelser og nye uddannelseskombinationer, hvor sprogfagene nytænkes både indholdsmæssigt og pædagogisk.

 

Det skal være muligt at indlægge obligatorisk(e) studie-/praktikophold i udlandet på en uddannelse, og det skal synliggøres, hvilke kompetencer en studerende opnår ved et sådant udlandsophold.

 

Barriererne for tværfaglighed skal fjernes. Undersøgelser viser, at der er mange barrierer for tværfaglighed i uddannelsessystemet i Danmark. Taxametersystemet gør det f.eks. vanskeligt at kombinere en sproguddannelse med det tekniske område. For uddannelsesinstitutionerne kan det ikke ”betale sig” at give merit, idet det opfattes som ensbetydende med mistede indtægter for udannelsesinstitutionerne.

 

I forskning og undervisning i fremmedsprog og interkulturel kommunikation er der behov for at kunne arbejde på moderne medieplatforme. Digitalt tv og radio, bredbånd og 3G telefoni er ikke kun nye teknologier, der sikrer skarpere billeder, sprødere lyd, større fart og smartere samtaler. De ophæver også grænserne mellem de kendte medieplatforme og løsriver medierne fra tid, sted og rum. Digitalt fladskærms-tv i busser, metroen og taxaer, på offentlige pladser og på indkøbsvognen. Og test med live tv til telefonen. Det er mediehverdagen i Singapore anno 2004. Der er stadig et stykke vej til den danske virkelighed, men udviklingen er på vej, lidt efter lidt. Og det er den virkelighed, som sprog og kommunikationsfolk skal kunne arbejde i. I den forbindelse er det væsentligt, at taxametertilskuddet til humaniora revurderes, da det ikke er muligt at gennemføre en moderne sprog- og kommunikationsundervisning for det nuværende taxametertilskud.  

 

De videregående uddannelsesinstitutioner skal selv tage ansvar for at modernisere sprogfagene til de behov, der er i dag. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udbyde traditionelle filologiske uddannelser uden bestemt jobsigte. Det handler om både indholdet af sproguddannelserne og den anvendte pædagogik, hvor der er behov for mere fokus på opøvelsen i kommunikative kompetencer, hvor de studerende hurtigere får en oplevelse af at kunne bruge sproget til noget.

 

Endelig bør der forskes i, hvad det betyder – også økonomisk - for danske virksomheder og for Danmark at have sprog og sprogkvalitet med som en aktiv komponent i virksomhedernes kompetenceportefølje. 

 

Efter- og videreuddannelse

At tilegne sig sprog- og kulturkompetencer bør være en naturlig del af livslang læring, og der skal være flere udbud af efteruddannelser i sprog samt flere tilbud om fremmedsprog på de videregående uddannelser. Samtidig skal virksomhederne være meget bedre til at tænke sprog og kultur i forhold til efteruddannelse af medarbejderne.

 

Det samlede uddannelsesforløb

Der investeres mange undervisningstimer i fremmedsprog fra 1. klasse til gymnasiet, men samarbejdet mellem grundskole og gymnasium og mellem gymnasium og de videregående uddannelser bør forbedres, således at man sikrer den optimale progression mellem de forskellige niveauer og dermed giver flow i forløbet. Samtidig er det vigtigt, at mulighederne for at fortsætte sine sprogstudier undervejs holdes åbne, og at nye tilbud kommer til, frem for som nu at døre lukkes og valgmulighederne skrumper undervejs.

 

Erhvervslivet

Virksomhederne bør indføre en gennemarbejdet sprog- og kulturpolitik, som er knyttet til virksomhedens værdisæt.

 

En del af den gratis rådgivning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet bør være rådgivning vedr. sprog, f.eks. rådgivning til virksomheder, der ønsker sprog- og kulturekspertise.

 

Public service

Der skal mere fremmedsprog og kultur ind i public service-loven. Hvorfor udbydes der ikke programmer så som ”Fem franske minutter, ”Ti tyske minutter” og ”Vild med dansk”?

 

Taskforcen undrer sig også over at fremmedsprogede film i dansk tv i helt overvejende grad udmærker sig ved at være engelsksprogede. Her er der et stort uudnyttet potentiale for at vække og understøtte interessen for fremmede sprog og kulturer.

 

Unge er medieforbrugere, og hvis vi ønsker, at de skal påvirkes til at interessere sig for andre sprog end engelsk, er det vigtigt, at de også via medierne eksponeres for fransk, spansk, tysk mv. Hvis det alene er den amerikanske eller britiske kontekst som præsenteres, så blive den den eneste kendte og dermed også den tryggeste at bevæge sig i.

---