”Dansk og engelsk ja, men kan du ikke et fremmedsprog?”

- anbefalinger fra DEAs og Kommunikation & Sprogs Taskforce for Sprog

 

Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencekraft, skal vi have langt større fokus på fremmedsprog, kultur og internationalisering. Der er behov for at gøre en særlig indsats på tværs af hele uddannelsessystemet. Allerede i børnehaven skal vi lege med fremmedsprog. Det fastslår en række anbefalinger fra Taskforcen for Sprog.

 

Forbundet Kommunikation & Sprog og DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi) har nedsat en Taskforce for Sprog. Taskforcen har udarbejdet en række anbefalinger til, hvad der skal gøres for at styrke danskernes interesse for og kompetencer i fremmedsprog.

 

Udgangspunktet for Taskforcens arbejde

Danmark har behov for, at flere borgere har bedre fremmedsproglige kompetencer. Det er en helt naturlig følge af et stadigt mere intensivt samspil på tværs af grænser i en globaliseret verden. Men faktum er, at danskerne ikke bliver bedre til sprog i disse år. Vi bliver dårligere.

 

Samtidig har holdningen til fremmedsprog ændret sig de seneste år. Unge mennesker søger stort set kun ind på engelskstudierne. Og virksomhederne mener, at årsagen til deres kommunikationsproblemer med andre lande skal findes i, at de potentielle partnere i andre lande ikke er gode nok til engelsk, snarere end at det er vores sproglige kompetencer i tysk, fransk, russisk, kinesisk etc., som skal forbedres.

 

Sproglige kompetencer er andet og mere end engelsk. Får vi ikke en bredere sprogpalette, vil vi gå glip af forretningsmuligheder.

 

Derfor bør der være særlig fokus på de sprog, Danmarks vigtigste handelspartnere taler. I EU drejer det sig f.eks. om Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland og Slovakiet. Uden for Europa er Danmarks vigtigste nuværende og kommende handelspartnere Tyrkiet, Asien, de arabisktalende lande samt ikke mindst BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).

 

Målet må være, at bedre sproglige og kulturelle kompetencer prioriteres højere i alle dele af uddannelsessystemet – både som selvstændigt fag og som integreret fagligt element. Dette mål er i øvrigt indeholdt i de sprogpolitiske mål i EU, den såkaldte Barcelona-målsætning, ifølge hvilken borgerne skal mestre deres modersmål + mindst to fremmedsprog. Skal vi leve op til denne målsætning, er der behov for, at den bliver tænkt ind i børns læring fra den tidlige barndom til og med efter- og videreuddannelsestilbuddene til voksne borgere på arbejdsmarkedet. Om ikke fra vugge til grav, så fra børnehave til grav.

 

Undersøgelser fra det britiske CILT (The National Centre for Languages) viser, at der i England er et voksende behov i virksomhederne for fremmedsprogskompetencer, det vil sige behov for andet end engelsk. Undersøgelserne viser, at i de lande, hvor kunderne taler engelsk, afsætter Storbritannien flere varer, end man importerer. Omvendt – det vil sige, at fra de lande, hvor kunderne ikke har engelsk som modersmål, importerer Storbritannien mere, end man eksporterer. Hvis engelsk ikke er nok for britiske virksomheder, er det vel næppe nok for danske!

 

Konkrete anbefalinger

Taskforcen har følgende anbefalinger til en egentlig handlingsplan for opbygning af mere fremmedsproglig kompetence i det danske samfund. Handlingsplanen dækker børnehave, grundskole, gymnasium, videregående uddannelser, forskning, virksomheder og medier.

 

Børnehaveniveau
Vi er overbevist om, at der er behov for en tidlig indsats og mener derfor, at man bør introducere fremmedsprog allerede i børnehaven, hvor interessen vækkes under leg og ikke relateres til terpen, udenadslære etc. Det behøver ikke være ressourcekrævende. Man kunne for eksempel trække på forældre eller pædagoger, som selv kan et fremmedsprog, og få dem til at lære børnene en sang eller remse på alverdens sprog. Alle små børn er glade for rim, remser og sanglege. De er nysgerrige og elsker at efterligne. Samtidig viser forskning, at børn, der tidligt opmuntres til at prøve at udtrykke sig på et fremmed sprog, får lettere ved at lære fremmedsprog senere i livet, uanset hvilket sprog der er tale om.

 

Tosprogede danskere
Vi skal styrke sprogkompetencerne hos tosprogede unge. I dag er det reelt sådan, at en del tosprogede unge har, hvad man kan kalde en kaffe-sproglig kompetence på deres modersmål. Det vil sige, at de kan klare sig i dagligdagen på f.eks. urdu, men deres sproglige niveau kan ikke anvendes i arbejdssammenhænge. Der bør derfor tidligt i deres danske skolegang være tilbud om undervisning i det ikke-danske modersmål, således at man på sigt kan bruge det i arbejdssammenhænge. Et modersmål er et modersmål, og det er dét, der skal udvikles og professionaliseres som den nødvendige forudsætning for at andre sprog senere kan læres. I stedet for ’tosprogede’ – med to halve sprog, opnår Danmark en ressource, hvor det fremmede sprog sidestilles med dansk, og Danmark drager nytte af de sprogkompetencer, som allerede findes i befolkningen.

 

Grundskolen
Det skal være muligt at læse tre fremmedsprog i grundskolen. Det betyder, at engelskundervisningen skal begynde allerede i 1. klasse – så børnenes umiddelbare glæde ved at lære engelsk kunne smitte af på det andet fremmedsprog. Tysk eller fransk skal påbegyndes i 5. klasse, og så skal der være tilbud om undervisning i et 3. fremmedsprog fra 7. klasse.

 

Gymnasiet
Taskforcen støtter anbefalinger (sendt til undervisningsminister Bertel Haarder d. 18. september 2008) fra Rådet for Internationalisering af Uddannelserne.

 

Videregående uddannelser og forskning
Mange danske virksomheder ønsker medarbejdere, som har en dyb faglig viden inden for eksempelvis teknik, økonomi eller biologi samtidig med, at de er i stand til at agere på et marked uden for Danmark på et andet sprog end engelsk.

 

For at styrke de sproglige kompetencer bør der indlægges obligatoriske ’huller’  på de videregående uddannelser til kompetenceudvikling inden for sprog og kultur. I forhold til mange af de lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med, har vi meget lange uddannelser med fokus på en enkelt faglighed, og der bør være mulighed for at finde plads til undervisning i kulturforståelse og sprog samtidig med, at der opretholdes et tilfredsstillende niveau inden for kernefagligheden.

Det skal være muligt at indlægge obligatorisk(e) studie-/praktikophold i udlandet på en uddannelse, og det skal synliggøres, hvilke kompetencer en studerende opnår ved et sådant udlandsophold.

 

Endelig bør der forskes i, hvad det betyder – også økonomisk – for danske virksomheder og for Danmark at have sprog og sprogkvalitet med som en aktiv komponent i virksomhedernes kompetenceportefølje.

 

Efter- og videreuddannelse
At tilegne sig sprog- og kulturkompetencer bør være en naturlig del af livslang læring, og der skal være større udbud af efteruddannelser i sprog samt flere tilbud om fremmedsprog på de videregående uddannelser. Samtidig skal virksomhederne være meget bedre til at tænke sprog og kultur i forhold til efteruddannelse af medarbejderne.

 

Erhvervslivet
Virksomhederne bør indføre en gennemarbejdet sprog- og kulturpolitik, som er knyttet til virksomhedens værdisæt. En del af den gratis rådgivning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet bør være rådgivning vedr. sprog, f.eks. rådgivning til virksomheder, der ønsker sprog- og kulturekspertise.

 

Public service
Der skal mere fremmedsprog og kultur ind i public service-loven. Hvorfor udbydes der ikke programmer så som ”Fem franske minutter”, ”Ti tyske minutter” og ”Vild med dansk.”

 

Læs de samlede anbefalinger fra Taskforcen her