Tænketanke, fagpaneler og undersøgelser

DEA nedsætter hvert år en række tænketanke og fagpaneler. Tænketankene kan have en kort eller lang levetid afhængig af emne, genstandsfelt og den politiske proces, som tænketanken skal forholde sig til.

Fagpaneler er nedsat inden for områder eller aktiviteter, som er mere permanente. Det drejer sig blandt andet om fagpanelet for Erhversforskningsbarometeret, som er en tilbagevendende aktivitet, ligesom fagpanelet for sprogteknologi har eksisteret i flere år.

 

DEA sætter også undersøgelser i gang, som kan bidrage med afgørende ny viden om det erhvervsrettede humaniora og samfundsvidenskab. Da undersøgelser gennemføres på relativ kort tid – typisk er forløbet på 3-6 måneder – vil der sjældent blive nedsat en tænketank eller et fagpanel. Derimod sammensættes ofte en reference- eller sparringsgruppe, som sekretariatet kan trække på. Undersøgelserne gennemføres ofte af eksterne konsulenter og ofte i samarbejde med andre organisationer, ministerier eller lign.

 

Det er bestyrelsen, som nedsætter tænketanke og fagpaneler samt igangsætter undersøgelser. Det er også bestyrelsen, som godkender sammensætningen af tænketanke, fagpaneler og referencegrupper. Medlemmer af Partnerforum har en særlig mulighed for at initiere tænketanke, fagpaneler og undersøgelser.

 

Bestyrelsen lægger vægt på følgende kriterier, når den nedsætter tænketanke og fagpaneler samt igangsætter nye undersøgelser:

 

  • Tilfører den DEAs overordnede dagsorden værdi?
  • Er der tale om ny og unik viden?
  • Er der andre organisationer, virksomheder mv., som allerede løfter opgaven?
  • Er der en forskningsmæssig relevans – kan der være et tilbagespil til forskningsmiljøerne?

 

Der skal med andre ord være added value til det danske samfund, når DEA nedsætter en tænketank, et fagpanel eller igangsætter en undersøgelse.


Du kan læse mere om de forskellige Tænketanke i menuen til venstre.