Sprogteknologi er i dag en del af vores hverdag. Oftest uden at vi mærker det. Der er sprogteknologi involveret, når vi bruger telefonens intelligente ordbog til at skrive sms-beskeder, eller når vi ringer til nummeroplysningen og bliver bedt om at sige ”gentag” for at høre nummeret igen. Der bruges også sprogteknologi, når vi lader os lede på vej af bilens navigationsanlæg, når vi søger på nettet eller når vores email-program eller vores tekstbehandlingssystem gør os opmærksomme på vores stavefejl. Men dette er kun en spæd begyndelse, og vores omgang med information og vores interaktion med computere står overfor en fundamental omvæltning.

Humanistisk forskning er - i samspil med teknologiske landvindinger - selve grundlaget for nuværende og kommende sprogteknologiske produkter. Og sprogteknologisk forskning præsenterer et helt centralt indsatsområde

Sprogteknologien har været præget af store resultater og endnu større skuffelser. Men i de seneste år har et af de områder, der hidtil har unddraget sig en fornuftig behandling, taget stormskridt: taleteknologi. Her har et frugtbart samarbejde mellem fysikere og lingvister skabt resultater, der er yderst anvendelige inden for en lang række områder. Også her har de store sprog haft en fordel, og dansk har sakket bagud.

Nu er hovedparten af de grundlæggende problemer imidlertid løst: Nu kan man tale til sin computer og få det indtalte konverteret til tekst – vel at mærke med en nøjagtighed, der langt overgår den, de fleste ville opnå, hvis de skulle indtaste tekst i samme tempo. Kombineret med en god stavekontrol vil det kunne give typisk 40-50 pct. hurtigere tekstfremstilling. Som en sidegevinst slipper man for at sidde mere eller mindre anspændt foran computeren og kan i princippet gå rundt med et trådløst headset, når først computeren er blevet dus med ens stemme.

Det giver god mening at nedsætte et fagpanel om sprogteknologi, som kan udbrede viden om sprogteknologiens muligheder og det økonomisk potentiale der findes for sprogteknologi i DK.

Vision

Det er målet at DEAs fagpanel for sprogteknologi vil:

• Sikre at der bliver udviklet sprogteknologi i Danmark og at dansk kan bruges i fremtidens sprogteknologiske grænseflade så danskere får optimale betingelser for at agere i det multilingvale cyberspace og det globale marked.
• Henvender sig til producentvirksomheder, for hvilke sprogteknologi udgør et spirende marked, og brugervirksomheder som anvender sprogteknologi som led i deres effektiviseringstrategi, samt organisationer som beskæftiger sig med sprogteknologi som hjælpemiddel for den enkelte borger.
• Et fremtidigt Danmark, hvor forskning i sprogteknologien gensidigt beriger brugere, producenter og forskere:

Fordele for forskere

• Bedre kendskab til faktiske behov i virksomhederne
• Ideer til nye forskningsproblemstillinger
• Muligheder for afprøvning af nye ideer
• Mere indflydelse på den politiske beslutningsproces

Fordele for brugere

• Sikring af dansk som interaktivt sprog
• Mulighed for påvirkning af nye forskningsprojekter
• Mulighed for deltagelse i udvikling og afprøvning af ny teknologi og dermed tættere samspil med både forskere og producenter
• Mere indflydelse på den politiske beslutningsproces

Fordele forProducenter

• Bedre adgang til ny viden
• Bedre mulighed for at påvirke uddannelse og forskning gennem dialog
• Bedre muligheder for at finde samarbejdspartnere
• Mere indflydelse på den politiske beslutningsproces

Overordnet formål

DEA nedsætter et fagpanel med følgende formål:

• fremme kontakten mellem forskere og erhvervsvirksomheder, der bruger eller udvikler sprog og sprogteknologi.
• påvirke den forskningspolitiske agenda i Danmark, ved at sætte fokus på potentialet i dansk sprogteknologi.
• udbrede kendskabet til sprogteknologien og dens anvendelsesmuligheder i det offentlige og det private erhvervsliv.
• Sprogteknologi er et område, der bygger bro mellem humaniora og IT, og er derfor et et vigtigt indsatsområde for dansk erhvervsforskning

Indsatsområder

• Fagpanelet ønsker at afholde mindst to offentlige arrangementer, som kan udbrede kendskabet til sprogteknologi.
• Der skal publiceres mindst fire artikler til fag- og dagblade årligt. Det vil være oplagt at søge at sælge historier i forbindelse med arrangementerne, men det vil også være en selvstændig opgave for sekretariatet at finde de ”kroge” der er i den almindelige debat og der udbrede kendskabet til sprgteknologiens betydning og muligheder.