Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har

oplevet en produktivitetsudvikling, der har været ringere end den i

de fleste andre OECD-lande. Dermed er vores konkurrenceevne sat

under pres.

Den udvikling skal vendes, hvis ikke Danmark langsomt men sikkert

skal sakke bagud på vækst og velstand og fremgang. Vi skal øge

vores produktivitet ved at arbejde smartere. Det skal bl.a. ske ved

bedre brug af teknologi, menneskelige ressourcer og gennem bedre

uddannet arbejdskraft.

Der er mange redskaber ift. at øge produktiviteten. Uddannelse er

et af dem, og med denne rapport dokumenteres det, at investering i

videregående uddannelse er en overordentlig god forretning. For

den enkelte virksomhed og for Danmark som helhed.

Alle videregående uddannelser uanset længde og retning bidrager til

at øge produktiviteten i virksomhederne. Og det er ikke bare den

enkelte medarbejder med en videregående uddannelse, som er mere

produktiv – han eller hun øger også sine kollegers produktivitet.

For eksempel viser undersøgelsen, at hver gang vi uddanner ét procentpoint

flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP

med én pct.

Vi står derfor overfor to udfordringer: Vi skal have flere til at tage

en videregående uddannelse, og vi skal have flere virksomheder til

at ansætte medarbejdere med en videregående uddannelse. Det er

en betydelig opgave, som kræver, at vi begynder at se uddannelsespolitik

som et erhvervs- og velfærdspolitisk instrument.

Vi bliver i Danmark nødt til at prioritere uddannelse endnu højere og

have et vedvarende fokus, der er uafhængigt af konjunkturer og politiske

formationer i Folketinget.

Det skylder vi ikke kun os selv, men også kommende generationer.

Kun to procent af de danske virksomheder anvender i dag universiteterne som kilde til innovation. Det er bekymrende, at vi her i Danmark producerer så meget ny værdifuld viden, som erhvervslivet ikke får udbytte af, fastslår DEA i en ny rapport, der stiller skarpt på svaghederne i det danske videndelingssystem.

DEA – Danmarks ErhvervsforskningsAkademi har udarbejdet rapporten "Vækst gennem vidende-ling". Rapporten har undersøgt det danske videndelingssystem for at se, hvad virksomhe-derne får ud af de store forskningsinvesteringer. Det tegner et dystert billede. Rapporten rummer også en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan styrke erhvervslivets samspil med universiteterne ved at gå fra videnspredning til videndeling.

Tværdisciplinaritet giver:

• Mere erhvervsrettede uddannelser
• Øget erhvervssamarbejde
• Bedre videndeling
• Tiltrækker mere ekstern finansiering

Sine Nørholm Just fra CBS og Mikkel Bülow Skovborg fra DEA har på baggrund af konferencen udarbejdet denne rapport om mangfoldighedsledelse; Sine Nørholm Just er rapportens hovedforfatter.

Konklusioner og anbefalinger bygger på oplægsholdernes og de øvrige konferencedeltageres bidrag, og vi har suppleret med fakta og pointer fra eksisterende undersøgelser og andre kilder, hvor det har været relevant.

Med barometeret præsenterer vi for tredje år i træk et overblik over forskningssamarbejdet mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter på landets universiteter, dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Igen i år sætter Erhvervsforskningsbarometeret særligt fokus på virksomhedernes udbytte af samarbejdet.

I vidensamfundet spiller mellemlederen en ny og central rolle for både private virksomheders og offentlige institutioners succes. For mellemlederen udgør nemlig et ekstremt vigtigt knudepunkt i moderne ledelse. Mellemlederen er i dag bindeleddet mellem topledelsen og medarbejderne, relationen til virksomhedens omgivelser og omdrejningspunkt for tværgående samarbejde.

Men at være mellemleder er samtidig en rolle med betydelige udfordringer. For med placeringen i midten befinder man sig i et krydsfelt af modsatrettede krav og forventninger.

Med denne hvidbog for ”Ledelse i øjenhøjde – mellemlederen i centrum” har DEAs tænketank kortlagt og skabt overblik over udfordringerne i nutidens og fremtidens mellemlederfunktion. Vi præsenterer fire ledelsesroller med hver deres særlige udfordringer, som man som mellemleder vil skulle mestre i forskelligt blandingsforhold.

For det andet præsenterer vi med det tilhørende ”Kodeks for god mellemledelse” en række centrale anbefalinger til både mellemledere og topledelse.

Det er vores håb, at vores resultater kan inspirere til refleksion og en nuanceret forståelse af mellemlederens meget væsentlige rolle, funktion og udfordringer.

The challenge, however, is that we have not yet reached the point where there is sufficient political will, nor have we come far enough compared with the best practices abroad, those with which we should be comparing ourselves.

I DANMARK, er en del af Danmarks største privatfinansierede samfundsvidenskabelige forskningsprojekt.

Projektet er sponsoreret af Tuborgfondet og udført ved CEBR. DEA deltager aktivt i projektet ved at inddrageerhvervslivet og formidle forskningsresultaterne.

Vi har spurgt 100 virksomheder om de udfordringer og behov, som samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning kan bidrage til løsninger med. 

Læs svarene i rapporten.

Det er vores håb, at barometeret og casene om de konkrete samarbejder giver øget opmærksomhed om mulighederne i erhvervssamarbejde. Erhvervsforskningsbarometeret viser, at viljen og potentialet er stort.

Det er derfor med stor glæde, at DJØF og DEA præsenterer Danmarks Erhvervsforskningsbarometer, som for første gang sætter tal på erhvervssamarbejdet inden for humaniora og samfundsvidenskaberne i Danmark.