Virksomheders evne til at skabe, lokalisere og anvende ny viden er en helt central konkurrenceparameter i det moderne vidensamfund. Forskning og ikke mindst den videre spredning og anvendelse af forskningsbaseret viden er kommet i fokus hos såvel politikere som praktikere, og i mange virksomheder har man i stigende grad fået øjnene op for den mulige værdi, der ligger i den offentlige forskning. Der tales derfor i disse år om potentialet i et øget samarbejde og en øget videndeling mellem offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder.

I en økonomisk sammenhæng er der også et betydeligt potentiale for at skabe øget videndeling – der er ganske enkelt mere viden at videndele om. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er fra 2004 til 2009 steget med 35 pct. dvs. 4,5 mia. kr. Men kun ca. 2 pct. af de danske virksomheder anvender universiteterne som kilde til innovation, og siden perioden 1998-2000 til de seneste opgørelser i dag er der sket en halvering af virksomheder, der har universiteterne som kilde til innovation. 

Det understreger, at videndeling, ikke er en automatisk proces, der finder sted ved, at der bliver investeret flere midler i forskningen. Indsatsen skal følges af intelligente programmer med et specifikt fokus på, at viden bliver anvendt og ikke mindst, at viden bliver frembragt i et samspil mellem flere forskellige interessenter. 

Tal for dansk erhvervslivs innovation viser, at virksomhederne har et bredspektret behov for viden i forbindelse med deres innovation inden for fx markeds- og brugerorientering, organisation, ledelse, proces og produkter.

Et mål i innovationspolitikken er og bør derfor være, at det samlede vidensystem bliver mere mangfoldigt, omfatter flere faglige discipliner, er mere sammenhængende og nemt at overskue og bruge for virksomhederne. Men også, at der gøres en større indsats for at nå ud til de mange virksomheder, der ikke anvender systemet i dag. 

Og der er vi ikke endnu! Denne rapport handler præcis om, hvilke initiativer vi kan bringe i anvendelse hos myndigheder og universiteter for, at viden i højere grad bliver udviklet i et samspil mellem flere forskellige aktører. Der skal tilføres viden fra forskellige discipliner, og den samproducerede viden skal testes løbende i stedet for kun at blive udsat for en validering, når resultaterne er klar til at møde aftagerne.