DEA har fået ny hjemmeside.
Se mere på www.dea.nu
23. marts 2010
Når vi øger antallet af mennesker, der har en videregående uddannelse, med ét procentpoint, stiger BNP med én procent. Det viser en ny rapport fra DEA. Uddannelse kan blive den motor, der kan skabe mere vækst i det danske samfund.
08. marts 2010
Dagens tal fra Danske Universiteter statistiske beredskab viser en fortsat stor skævvridning i antallet af ph.d.er.
Mens mere end hver tredje kandidat fra sundhedsvidenskab og mere end hver fjerde af kandidaterne fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser kan se frem til en ph.d.-stilling og efterfølgende forskerkarriere, gælder det samme mindre end én ud af 30 kandidater på det samfundsvidenskabelige område.
12. november 2009
DEAs Erhvervsforskerpriser 2009 går til to internationalt anerkendte forskere, som begge har produceret ny viden, der kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne – både i den nuværende krise og i et fremadrettet, globalt perspektiv. Professor David Lando får prisen inden for Samfund & Erhverv, mens professor Anne-Marie Søderberg får prisen inden for Kultur & Kommunikation.
2. november 20009
Skal de danske universiteter klare sig i den globale konkurrence, er der behov for en diskussion om universiteternes fremtidige finansiering og forpligtelse over for samfundet. Det er konklusionerne i et visionsnotat fra DEA og ATV.
19. oktober 2009
Kun to procent af de danske virksomheder anvender i dag universiteterne som kilde til innovation. Det er bekymrende, at vi her i Danmark producerer så meget ny værdifuld viden, som erhvervslivet ikke får udbytte af, fastslår DEA i en ny rapport, der stiller skarpt på svaghederne i det danske videndelingssystem.
9. oktober 2009
”Danske virksomheder konkurrerer på et globalt marked. Derfor skal kandidaterne have kompetencer, som er globalt konkurrencedygtige,” adm. direktør for DEA Stina Vrang Elias.
En ny rapport fra DEA viser, at de danske universiteters vilkår for at tilbyde humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i verdensklasse halter langt efter nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med.
October 5, 2009
The global financial crisis has reached historic proportions. How severe the downturn will be and how long it will last still remains to be seen. But one thing is clear – Europe’s policy response must not only be strong and coordinated to be able to pave the way for Europe’s global competitiveness in the future. In times of crisis, Europe should not decrease investment in research. On the contrary, investment should increase because knowledge has economic value. Policy action is particularly important in relation to these challenges, and it is necessary to see the potential of working more across disciplines.
12. august 2009
ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber og DEA – Danmarks ErhvervsforskningsAkademi inviterer til en debat om visioner, mål og rammer for morgendagens danske universiteter. Det sker på en konference den 27. august i FUHU Konferencecenter.
07. august 2009
Administrerende direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA - Danmarks ErhvervsforskningsAkademi glæder sig over, at regeringen vil nedsætte et Vækstforum, hvor morgendagens tænkere skal fokusere på, hvordan vi bedst muligt kommer ud af krisen. Hun siger:
”Nytænkning skabes ofte bedst af nye aktører. Morgendagens virksomheder har behov for samspil mellem flere slags viden for at tackle udfordringer som f.eks. klima og aldring. Hvis vi skal have udbytte af vores investeringer i forskning og uddannelse, er det nødvendigt, at de nye teknologier understøttes af gode forretningsmodeller, ny kultur og ny adfærd.”
02. april 2009
DEA – Danmarks ErhvervsforskningsAkademi har udarbejdet en omfattende analyse af internationaliseringen af dansk forskning. Viden over grænser hedder rapporten, der byder på mange nye og særdeles tankevækkende tal.
09. februar 2009
Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencekraft, skal vi have langt større fokus på fremmedsprog, kultur og internationalisering. Der er behov for en særlig indsats på tværs af hele uddannelsessystemet. Allerede i børnehaven skal vi lege med fremmedsprog. Det fastslår anbefalingerne fra Taskforcen for Sprog.
20. oktober 2008
DEA har nedsat en tænketank, der skal udarbejde en samlet strategi for videndeling mellem universiteter og SMV’er. Den nye strategi skal sikre, at tusindvis af små danske virksomheder får et tættere samspil med den offentlige forskning. Og dermed lettere adgang til den nye viden, der er afgørende for deres fremtidige konkurrenceevne.